Jeg stod i køkkenet stort set hele formiddagen for at kreere en dejlig menu. Jeg vil lige vise jer desserten. Boliglivs opskrifter bliver flittigt brugt herhjemme, og desserten var derfor også derfra. Det er en tiramisu med rabarber og kokos.
Jeg kunne desværre ikke finde opskriften på deres hjemmeside, men hvis der er nogen, som er interesserede, smider jeg gerne en opskrift her på siden. Den smagte himmelsk.
For laaang tid siden syede jeg en EG slå-om-kjole til Liv, og den kan hun nu passe. Hun havde den på i dag, og den var virkelig fin til hende - syn's du ik?
Som det ses på det ene billede fik hun en Build-a-Bear bamse. Ikke lige min yndlingsfarve, men Liv blev overlykkelig, og den fik mange kram.
Til sidst vil jeg bare vise jer, hvordan en stue ser ud efter 2 børn har leget.
Nu er der stille igen, og gæsterne kører mod vest, Liv sover, opvaskeren kører, og jeg skal snart i seng....
I baggrunden kan man i øvrigt ane nogle af min skønne gaver: Vipp toiletspand, wok, Havblik garn fra Tante Grøn, et chatboard i den fineste blå/grønne farve, mascara, håndklæder og lækkert hjemmelavet marmelade. Og i tirsdags (hvor det var min fødselsdag) fik jeg en ipod nano samt brunch på Berrnstof Slot af Mogens & Liv, øreringe fra Louise Kragh og drikkeglas fra Hay af vores gæster. Alle helt i min smag. Jubiiii.
Håber også I har haft en dejlig lørdag.